Almene oplysninger
Specielle swimmingpools ved den italienske kyst
Swimmingpools med smukke former og megastore rutsjebaner: Denne campingplads har et helt specielt vandland. På denne italienske campingplads opholder du dig direkte ved stranden, tæt ved Venedig. Du kan hoppe lige ud i Adriaterhavet. På Campingplads Sant’Angelo Village bor du i parklignende omgivelser, mellem de mange træer og blomster. Det er en smuk beliggenhed at holde en luksuriøs strandferie med hele familien.
Strandferie tæt ved Venedig
Denne italienske campingplads ligger perfekt, hvis du ønsker at holde ferie ved havet. Campingpladsen ligger lige ved siden af Adriaterhavet, på halvøen ved Venedig. Men campingplads Sant’Angelo Village er især skøn for folk, der holder af livet på stranden. Du kan ligge og tage sol på den private strand og af og til kan du tage en dukkert i havet. Også børnene får ikke nok af stranden. I sandet står der nemlig forskellige legeredskaber og legehuse, som de kan klatre rundt på.
Et vandland med smukke former
En sommerfugl, en musling i bølgerne, perfekte cirkler ... Swimmingpoolene på denne campingplads har virkelig smukke former. Vandlandet er da også campingpladsens hjerte og sjæl. Glid på de bugtede rutsjebaner, leg i vandet og slap af i whirlpoolene. I vandlandet nyder alle livet i vandet. Specielt for de alleryngste er der et soppebassin med små rutsjebaner. Du kan nyde at få en cocktail i skyggen ved pool-baren.
Familiecampingplads
Campingplads Sant’Angelo Village er en vaskeægte familiecampingplads. Campingpladsen har mindre at byde grupper af unge på, og derfor ser du da heller ikke særlige mange grupper af unge her. Det har den fordel, at campingpladsen er dejlig fredfuld. Især for børnene er der meget at lave. Deltag i en beachvolleyball-kamp eller en beachfodbold-kamp sammen. Eller måske tager børnene på skattejagt sammen med underholdningsteamet, mens du sørger for maden. Minimarkedet har friske grøntsager fra hele egnen. Hvis du ikke lige har lyst til at lave mad, så kan du spise en lækker pizza i restauranten i stedet for.
En park med mange træer
De mange træer får denne italienske campingplads til at minde om en stor park. Campingpladsens pragtfulde rosenhave er virkelig speciel. Hvis du vil have lidt fred og ro, så gå en tur igennem denne have og lad dig overraske af de smukke farver. Du opholder dig i en stor fyrretræsskov ved stranden, hvor de farverige bungalower og de rummelige hytter ligger imellem træerne. Mange af disse boliger har to badeværelser. Virkelig luksuriøst. Du kan også vælge en lejlighed med udsigt ud over havet. Hvor du end vælger at opholde dig på denne campingplads, så er der overalt gratis wi-fi.
Tag på en tur til Venedig
Du må ikke udlade at tage en tur til Venedig. Det tager blot et kvarter at køre hen til Punta Sbbioni for enden af øen. Her kan du tage færgen, der sætter dig af på gåafstand fra Markuspladsen. Her ligger mange af Venedigs seværdigheder, f.eks. Dogepaladset og den pragtfulde Markuskirke. Der er også meget at tage sig til i campingplads Sant’Angelo Villages omgivelser. De er velegnede til cykelture, og især grusstierne langs lagunen er dejligt afslappede at cykle på. De er dejligt fredfyldte, og der er ikke mange biler, for kun nogle få beboerne må komme der i bil.
Læs videre