… så er din ferie godt kørende!

Spanien

Generelt

Tid
I Spanien (fastlandet) er tiden den samme som i Danmark. Dette gælder både sommer og vinter.

Sprog
Spansk, samt catalonsk, baskisk og gælisk.

Grænseformaliteter

Rejsepapirer
Spanien er medlem af EU. Selvom man sjældent udsættes for paskontrol i EU lande, skal man dog altid sørge for at have gyldigt pas med. Dette gælder også for børn.

Bilens dokumenter
- Gyldigt (internationalt) kørekort
- Gyldige nummerplader
- Køretøjets registreringsattest. Vær opmærksom på, at en almindelig fotokopi ikke accepteres. Bestil i stedet en genpart af den originale registreringsattest på nærmeste motorkontor.
- Nationalitetstegn (DK) bag på bilen, campingvognen og anhængeren.
- Det Grønne Forsikringskort (internationalt forsikringskort for motorkøretøjer.) Selvom det ikke længere er obligatorisk at medbringe dette kort i alle lande, er det dog alligevel en god ide at have det med sig.
- Det røde SOS-kort. Det kan anbefales at medbringe dette kort.
Tip: Kig også på www.trafikken.dk (søg under: Bilens dokumenter).

Campingvogn
Man skal have et særskilt grønt kort til campingvognen, hvis denne har anden nummerplade end bilen.

Dyr
I de fleste europæiske lande gælder de samme regler for at medbringe kæledyr. Dette er regler vedrørende vaccinationsbevis, race, sundhedscertifikat etc. Information om disse regler findes på fødevarestyrelsens hjemmeside http://www.foedevarestyrelsen.dk. Har man spørgsmål vedrørende rejser med kæledyr, skal disse rettes til den lokale fødevareregion (Fødevareregion Øst: Tlf. 72 27 60 00. Fødevareregion Syd: Tlf.: 72 27 55 00. Fødevareregion Nord: Tlf.: 72 27 50 00). Dyrlæger kan ligeledes være til hjælp med information. Det er en god ide at være i god tid, da nogle af vaccinationerne skal foretages mindst en måned i forvejen. Vær opmærksom på, at der i nogle lande gælder særlige ekstra regler. Kontakt evt. den lokale ambassade for at være på den sikre side. Informér altid først om det er tilladt at medbringe husdyr på campingpladsen. I Spanien er dyr ikke tilladt i den offentlige trafik, og nogle taxi-chauffører vil ikke have dem med i deres taxi.

Valuta og pengesager
Møntenheden i Spanien er euro. 1 euro a 100 eurocent. Kurs august 2010: 1 EUR = 7,45 DKK, I DKK = 0,13 EUR. Kig på teletekst eller Internettet for at få en aktuel indikation af kursen (www.valutakurser.dk).

Har man et bankkort med et maestro-logo, hvilket næsten altid er tilfældet, kan man hæve penge i bankautomater med dette logo. Du kan også betale med dit bankkort på steder, der reklamerer med dette logo. For det meste bliver man bedt om sin underskrift og nogle gange kan man komme ud for at blive bedt om identifikationsbevis.

Bankerne holder åbent fra mandag til og med fredag fra kl. 08.30 eller 09.00 til kl. 14.00 eller 14.30. Nogle kontorer holder åbent om lørdagen fra kl. cirka 08.30 til 13.00.

Toldregler
Når man rejser fra et EU-land til et andet, gælder der den regel, at man må tage bagage med til ’personligt forbrug’. Man skal kunne forklare, at de ting, man tager med, er til en selv og ikke medbragt i handelsøjemed. Ved grænserne mellem EU-lande og ikke EU-lande kan grænsekontrollen være skrappere. For varer, der er købt i et ikke EU-land, er der begrænsninger for, hvor meget man toldfrit må tage med. Information om toldreglerne for Danmark findes på: http://www.itd.dk/Toldregler/Toldregler.asp, hvor der også findes adresser og telefonnumre på de lokale toldekspeditionssteder.

Sygeforsikring
Kontakt venligst Deres forsikringsselskab for nærmere information eller søg information på www.nyerejseregler.dk.

Åbningstider og helligdage

Postkontorer
Posthuse holder som regel åbent på hverdage fra kl. 08.30 eller 09:00 til kl. 14.00 eller 14.30 og om lørdagen fra kl. 08:30 til kl. 14:00. Man kan kun købe ægte frimærker på posthuse, samt hvor der bliver solgt tobak, nemlig de såkaldte ‘Estancos’ eller ‘Tabacos’ butikker. På frimærkerne skal der altid stå de to ord: ‘correos’ samt ‘España’.

Forretninger
Mandag-lørdag ca. kl. 09.00-14.00 og ca. kl. 16.30-20.00. I turistområder holder forretningerne nogle gange længere åbent om aften, og nogle gange holder de også åbent søndag morgen. Tiderne kan variere, alt efter hvilket område man befinder sig i. Varehuse i de store byer holder åbent mandag-lørdag kl. 09.00- 20.00/21.00.

Museer
Museer har ofte lukket om mandagen.

Helligdage
- 1. januar
- 6. januar (helligtrekonger)
- skærtorsdag
- langfredag
- 1. maj
- 15. juni (Korpus Kristi)
- 15. august (Mariæ himmelfartsdag)
- 12. oktober (national helligdag)
- 1. november (allehelgensdag)
- 6. december (grundlovsdag)
- 8. december (Marias ubesmittede undfangelse)
- første juledag

I ugen før påske (Semana Santa) holder forretningerne kun åbent halvdelen af hver dag. Hver by har derudover hver cirka to ekstra helligdage. Herudover fejrer hver by dens egen skytshelgen.

Veje og trafik

Vejnetværk
Forrige år er mange veje blevet givet nye numre (især motorvejene). Betalingsveje kendes nu på bogstaverne AP, mens afgiftsfrie motorveje er markeret med et A. På detaljekortene er disse nye vejnumre gengivet.

Færdselsregler
Er stort set de samme som i Danmark. Man skal især passe på trafikken fra højre. Langsommere kørende køretøjer har også forkørselsret, med mindre man kører på en vej, hvor anden forkørselsret er angivet. Hvis der er et skilt med en gul trekant med rød kant med ordene ‘ceda el paso’, vil det sige, at man har vigepligt. Det er strengt forbudt at køre over en gennemtrukket linje i midten af vejen. Det er kun tilladt at bruge håndfri mobiltelefon under kørslen og ikke på nødsporet eller med en hovedtelefon (altså kun med speaker). Brug af sikkerhedssele er obligatorisk. Man skal altid have 2 advarselstrekanter liggende parat i bilen. Bruger man briller, er det obligatorisk at have en reservebrille liggende i bilen.

Personbiler må ikke tage andre biler på slæb. I bjergkørsel skal man dytte, når man køre rundt om et skarpt sving.

Hastighedsbegrænsninger, medmindre andet er angivet, er for personbiler 50 km/t i bymæssig bebyggelse, 90 km/t på landeveje og 70 km/t for biler med påhængsvogn. På veje med adskilte kørerbaner og veje med fire kørebaner er maksimumhastigheden 100 km/t, 80 km/t for campingvogne. På motorveje er det tilladt at køre 120 km/t. Biler med campingvogn må ikke køre mere end 90 km/t.

En promille på 0,5 og højere er strafbart. Folk, der ikke holder sig til færdselsreglerne, får en stor bøde, som skal betales på stedet.

Brændstof
Blyfri benzin, ’gasolina sin pomo’ sælges de fleste steder. Nogle benzinstationer sælger også autogas (LPG). Spørg ved tankstationen om at få et kort over de steder i Spanien, hvor de sælger autogas (PG). I Spanien er det ikke muligt at få genopfyldt de blå flasker med campinggas. Det kan tilrådes at købe spanske gasflasker og så give dem tilbage igen, når man forlader landet.

Når uheldet er ude
I tilfælde af at bilen bryder sammen, eller man kommer ud for andet uheld på vejen, kan man ringe til den spanske vejvagt RACE (RACC i Catalonien) fra nødtelefonerne. De blå-gule biler med skriften ‘race asistencia’ kører rundt i hele landet. Den spanske vejvagt har også et netværk af værksteder. Kommer man ud for et uheld i Spanien, skal alle i bilen stille sig langs kanten af vejen og iføre sig reflekterende advarselsveste i fluorescerende farver (logoer, tekst etc. skal være små). Accepterede fluorescerende farver er: gul eller orange. Man genkender sikkerhedsvestene på EU-normen EN 471, der befinder sig på mærkatet i eller på sikkerhedsvesten. Ved uheld/ulykke skal man altid bede om hjælp fra sin automobilklub eller forsikringsfirma. Det landsdækkende alarmnummer til politi, brandvæsen og ambulance er 112.

Bjergpas
Bonaigua-pas: Det er ikke forbudt at køre over dette pas med campingvogn, men i vintermånederne, når der ligger sne, skal man bruge snekæder, og man kan også komme ud for, at passet er lukket.
Portillón-bergpas: Det er ikke forbudt at køre over dette pas med campingvogn, men vejen er meget smal, og bliver smallere jo tættere, man kommer på Frankrig. Det kan derfor være besværligt at krydse dette pas med en stor campingvogn.

Campere

I Spanien bliver campingpladserne klassificeret i kategorier. En kategori 1 campingplads er den mest luksuriøse. Det er ikke tilladt at campere i det fri. Hvis man alligevel vil campere, hvor der ikke er nogen campingplads, skal man sørge for at indhente tilladelse hos ejeren af landet.

Nyttige adresser

Det Spanske Turistbureau
Ny Østergade 34
1101 København K
Tlf.  33 18 66 30
http://www.spain.info/dk/TourSpain

Spanske Turistbureau i Spanien: www.tourspain.es 

Den danske ambassade i Spanien
Calle Claudio Coello, 91 - 4º 28006
Tlf.: +34 914318445
www.ambmadrid.um.dk/es