Tid
Samme som i Danmark både sommer og vinter.
Sprog
Tjekkisk
Rejseparpirer
Tjekkiet er medlem af EU. Selvom man sjældent udsættes for paskontrol i EU-lande, har man pligt til at have pas eller anden gyldig rejselegitimation ved indrejse til Tjekkiet. Dette gælder også for børn.
Bilens dokumenter
-Gyldigt (internationalt) kørekort
-Gyldige nummerplader
-Køretøjets registreringsattest. Vær opmærksom på, at en almindelig fotokopi ikke accepteres.
Nationalitetstegn(DK) bag på bilen, campingvognen og anhængeren
-Det grønne forsikringskort (internationalt forsikringskort for motorkøretøjer.) Selvom det ikke længere er obligatorisk at have dette kort i alle lande, er det dog en god ide at have det med sig.
- Det røde SOS-kort. Det kan anbefales at medbringe dette kort.
Tip: Kig også på http://www.trafikken.dk (søg under: bilens dokumenter).
Campingvogn
Højde: 4,00m
Bredde:2,50m
Længde: 12,00m (med træk)
Bil og campingvognens totallængde: 18,00m.
Dyr
I de fleste europæiske lande gælder de samme regler for at medbringe kæledyr. Dette er regler vedrørende vaccinationsbevis, race, sundhedscertifikat etc. Information om disse regler findes på fødevarestyrelsens hjemmeside http://www.foedevarestyrelsen.dk/. Har man spørgsmål vedrørende rejser med kæledyr, skal disse rettes til den lokale fødevareregion (Fødevareregion Øst: Tlf. 72 27 60 00. Fødevareregion Syd: Tlf.: 72 27 55 00. Fødevareregion Nord: Tlf.: 72 27 50 00). Dyrlæger kan ligeledes være til hjælp med information. Det er en god ide at være i god tid, da nogle af vaccinationerne skal foretages mindst en måned i forvejen. Vær opmærksom på, at der i nogle lande gælder særlige ekstra regler. Kontakt evt. den lokale ambassade for at være på den sikre side.
Valuta og pengesager
Møntenheden i Tjekkiet er Koruna. Kurs august 2010: 1 CZK = 0,30 DKK, 1 DKK = 3,32 CZK. Kig på teletekst eller Internettet for at få en aktuel indikation af kursen (http://www.valutakurser.dk/ ). Mange steder kan man også betale med euro.
Ved indførsel af penge, rejsecheck eller betalingsmidler af værdi højere end EUR 15 000,- har rejsende pligt til at melde beløbet til det tjekkiske Finansministerium via formular ved toldmyndigheder.
Der kan veksles mange steder i Tjekkiet. I Banken betales 2% i vekselgebyr. Nogle banker har fastsat et mindre vekselgebyr på 50 CZK. I de private vekselsteder anbefales det at spørge i forvejen, hvor højt et beløb man får udbetalt. Banker har åbent fra 8.00 til 18.00 (mandag-fredag).
I pengeautomater kan man ofte hæve på alle almindelige internationale kreditkort (VISA, MasterCard, Maestro m.fl.) I de fleste butikker og restauranter kan man også betale med kreditkort.
Toldregler
Når man rejser fra et EU-land til et andet, gælder der den regel, at man må tage bagage med til ‘personligt forbrug’. Man skal kunne forklare, at de ting, man tager med, er til en selv og ikke medbragt i handelsøjemed. Ved grænserne mellem EU-lande og ikke EU-lande kan grænsekontrollen være skrappere. For varer, der er købt i et ikke EU-land, er der begrænsninger for, hvor meget man toldfrit må tage med. Indførsel af nogle bestemte varer til Tjekkiet er begrænset. Overtrædes den begrænsede mængde, skal man betale afgifter for det og rejsende har pligt at melde dette til toldmyndighederne. Nærmere oplysninger om de tjekkiske toldregler findes på de tjekkiske toldmyndigheders hjemmeside. (http://www.cs.mfcr.cz/)
Sygeforsikring
Kontakt venligst Deres forsikringsselskab for nærmere information eller søg information på http://www.nyerejseregler.dk/.
Små butikker
I mindre byer har de fleste butikker åbent fra mandag til fredag fra kl. 8.00 eller 9.00 til kl. 18.00 og lørdag formiddag. I store byer lukker nogle butikker først kl. 21.00.
Storcentre
Storcentre og stormagasiner har længere åbningstider, oftest til kl. 22.00 samt weekender. Nogle udvalgte har åbent døgnet rundt.
Helligdage
- 1 januar, Nytårsdag ( deling af Tjekkoslovakiet 1993)
- anden påskedag
- 1 maj,
- 8 maj (Befrielsen 1945)
- 5 juli ( St Cyril & St Methodius)
- 6 juli (Jan Hus)
- 28 september ( St. Wenzels Dag)
- 28 oktober (Nationaldag 1918)
- 17 november ( Friheds- & Demokratidag 1939 og 1989)
- 24 december (Juleaften)
- 25 december (Juledag)
- 26 december ( 2 juledag)
Færdselsregler
Tjekkiske færdselsregler er næsten ens med reglerne i andre europæiske lande. Ønsker en fodgænger at krydse kørebanen ved et fodgængerfelt, har alle biler vigepligt. Det er kun tilladt at bruge håndfri telefoner. I Tjekkiet gælder en nul-tolerance grænse for alkohol og euforiserende stoffer. Man risikerer fængsels- og bødestraf. Nægter man at foretage en udåndings- eller blodprøve, risikerer man bødestraf.
Hastighedsbegrænsninger for personbiler og autocampere er i bymæssig bebyggelse på 50 km/t, 90 km/t på landeveje og 130 km/t på motorveje. For personbiler med anhænger gælder 50 km/t i bymæssig bebyggelse, 80 km/t på landeveje og motorveje.
Betalingsveje
I Tjekkiet skal man betale motorvejs-afgift, og der skal anbringes et klistermærke i forruden som bevis på, at der betalt. Klistermærket kan købes på tankstationer og posthuse. Der er bødestraf for at køre uden gyldigt mærkat.
Tanke
Der findes 750 tankstationer med muligheden for LPG-tankning i Tjekkiet. Man risikerer ikke problemer med typen af tankens ventil, da personalet på tankstationer har værktøj til alle slags ventiler. Ligesom alle andre steder i Europa, er det tankstations personale, der tanker LPG.
Hvis uheldet er ude
I tilfælde af at bilen bryder, sammen kan man kontakte Vejhjælp på tlf.: 1230. Alarmnummeret for politi er 158, ambulance 155 og for brandvæsen 154. Kommer man ud for et trafikuheld, der medfører skader for over 50.000 CZK (EUR1800) eller personskader, har man pligt til at tilkalde politiet.
Det er ikke tilladt at overnatte på rastepladser i Tjekkiet. Der er ikke regler for tømning af kemitoiletter, så spørg på nogle af de store tankstationer eller på campingpladserne.
Der findes ikke noget tjekkisk turistbureau i Danmark, men den tjekkiske ambassade har fået stillet materiale til rådighed.
Tjekkiske Republiks Ambassade i Danmark
Ryvangs Allé 14-16
2100 København
Tlf.: 39 10 18 10
www.mzv.cz
Embassy of Denmark
P.O. Box 25,
Maltézské náměstí 5
118 01 Prague 1,
Malá Strana
Czech Republic
Tlf. +420 257 531 600
Fax +420 257 531 410
prgamb@um.dk