Campingplads Europe Garden
Kun 5 min. kørsel fra Adriaterhavet ved Pescara i det bakkeklædte Abruzzo ligger campingplads Europe Garden. Campingpladsen lever virkelig op til sit navn, for det er en pragtfuld have med terrasseanlagte standpladser, hvor ikke to er ens, og hvor der er blomster og planter så langt øjet rækker. Nogle af standpladserne er bedst egnet til telte, andre til campingvogne eller autocampere, men fælles for dem alle er, at de er rummelige med mange skyggefulde buske og planter samt 400 år gamle oliventræer. Der udlejes også mobilhomes til max. 5 pers.
Den italienske campingplads har to swimmingpools, heraf en med hydromassage. Den fantastiske havudsigt gør den enkle pool til noget helt særligt. Campingpladsens egen bus bringer hurtigt gæsterne til den private strand med liggestole og parasoller. Der tilbydes et afvekslende aktivitetsprogram og flere muligheder for sport, samt en hyggelig restaurant og et diskotek.
Camping Europe Garden ligger i Abruzzo med uberørte naturområder som f.eks. Parco Nazionale d'Abruzzo og Parco Nazionale del Gran Sasso e Monti della Laga. I Gran Sasso Massiv (der betyder "stor sten") finder man Como Grande, der med sine 2912 m er Apenninernes højeste bjergtinde. Den lille by Shieti er seværdig med mange levn fra romertiden. Tremiti øerne og Rom ved vestkysten ligger kun ca. 2 timers kørsel borte.
[ læs mere ]
Faciliteter:
- Udendørs swimmingpool
- Legeplads
- Barbecue tilladt (kul-gas-elektricitet)
- Bilfri standplads
- Animationsprogram: Børn (min. 2x om ugen -højsæson)
- Diskotek
- Internetmulighed
- Vaskemaskine(r)
- Begrænset tilbud af levnedsmidler
- Småbørnsbassin (for 1-3 år, < 40 cm)
Alle faciliteter